Kom til foredrag på Langkaer Gymnasium

10. august 2018

Onsdag d. 22. august kl. 14.00-15.45 inviterer vi til "Beskeder Der Forandrer Os", et foredrag med journalist Abdel Aziz Mahmoud og Mary Consolata Namagambe.

Langk arr cropped 2.jpg

Arrangementet tager fat på Abdel og Marys egne erfaringer med hate-beskeder og de følelsesmæssige konsekvenser, der følger med. Efter foredragene har alle mulighed for at stille spørgsmål eller fortælle om deres egne erfaringer.

Arrangementet afholdes i forbindelse med vores filmprojekt "En Besked Der Forandrede Mig", der vil udforske de forskellige tanker og følelser som folk udveksler over de sociale medier, sms osv.

Derfor søger vi netop nu beskeder, som har haft særlig betydning for den, der modtog den. Vi sørger for at alle beskeder bliver anonymiseret, når de senere vil blive fortolket af unge filmskabere.

Du kan sende os din besked på vores Facebook

 

Arrangementet foregår i auditoriet på Langkaer Gymnasium, adresse: Kileparken 25, 8381 Tilst

Det er gratis at deltage og åbent for alle interesserede.

Find Facebook eventet her: https://www.facebook.com/events/303832056842729/

Gellerup Film Workshop