OPEN CALL til weekendworkshop

14. august 2018

Instruktører, manuskriptforfattere og fotografer til filmworkshop med Omar Shargawi: 28.-30. september 2018.

Aarhus Filmværksted & Gellerup Filmværksted søger netop nu deltagere til ”En Besked Der Forandrede Mig” filmworkshop med filminstruktør og skuespiller Omar Shargawi. Den bedste workshop-film vil modtage Aarhus Filmværksteds produktionsstøtte til produktion af en færdig kortfilm.

open call.png

Vi søger i alt 12 talenter i alderen 20-35 år fra hele Danmark:

  • 4 Manuskriptforfattere

  • 4 Filmfotografer

  • 4 Instruktører

 

ANSØGNINGSFRIST: 10/09-2018. kl.12

 

En Besked Der Forandrede Mig

På denne workshop, vil I få mulighed for at udforske de mange tanker og følelser som vi alle udveksler hver dag, når vi skriver sammen med venner, kærester, flirts, familie og kolleger. Der flyver mange vigtige beskeder gennem den virtuelle virkelighed, som i sidste ende har stor indflydelse på vores liv og den måde vi opfører os på. Ved at tappe ind i dette personlige materiale, kan filmens medie kaste et fascinerende lys over de refleksioner, følelser og forskellige verdener. Over sommeren indsamler vi tekstmaterialet, og sørger for at det alt sammen bliver totalt anonymiseret. Dette dokumentariske materiale er basis for workshoppens fiktions- og iscenesættelsesarbejde. 

 

Med Omar Shargawi som mentor for workshoppen, får I en dygtig underviser, som tidligere har instrueret adskillige film, der har modtaget en række priser, heriblandt hans debut spillefilm “Ma Salama Jamil” (2008), og hans personlige dokumentar “From Haifa to Nørrebro” (2009), som vandt en Robert for bedste dokumentar i 2010. Senest har han lavet spillefilmen “Al Medina” (2015), som omhandler følelsen af, at være splittet mellem to lande, baseret på hans egne erfaringer som Dansk-Palæstinenser. 

 

3-dages Workshop 28.-30. september

På denne 3-dages workshop vil I få en helt særlig mulighed for at dykke ned i autentiske historier. I vil få mulighed for, at fortolke besked-materialet kreativt, og i grupper af tre, vil I udgøre et team, der med vejledning af Shargawi, hver især skal producere en råskitse til en kortfilm. Hver råskitse skal vises til et publikum og en jury, som skal bedømme hvilken råskitse, der modtager produktionsstøtte fra Aarhus Filmværksted.

 

Der er ingen formelle krav til filmene, udover at de skal illustrere en tydelig idé, som senere kan udfoldes yderligere i en kortfilm produceret af et større filmhold. Workshop-filmene vil alle være begrænset af et bestemt antal skuespillere, som vi stiller til rådighed, samt begrænsede muligheder for at planlægge selve produktionen. Derfor skal deltagerne indsnævre deres ambitioner i workshop-filmene, som frem for at være færdige film, skal fremstå som skitser for en større idé.

 

Visning af workshop-film & Produktionsstøtte

I slutningen af oktober skal de 4 workshop-film vises for en jury, som udvælger en vinder, som modtager en produktionsstøtte fra Aarhus Filmværksted. 

 

Ansøgningskriterier

Vi leder efter talentfilmskabere i alderen 20-35 år, der har lyst til at beskæftige sig med autentisk materiale. Vi søger et mangfoldigt udsnit af filmskabere, fra forskellige steder i Danmark og med forskellige sociale og kulturelle baggrunde.

 

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med minimum en mindre filmproduktion (kortfilm, musikvideo o.l.)

  • kan varetage din rolle som enten instruktør, manuskriptforfatter eller fotograf uafhængigt af andre

  • har en åben og nysgerrig tilgang til at lave film og indgå i nye samarbejdsrelationer

 

Send: 

1) 1 motiveret ansøgning (max 1 side) 

2) CV med erfaring og baggrund  

3) Vedhæft eller link til dit tidligere arbejde

 

ANSØGNINGSFRIST:

Dato: d.10/09-2018. kl.12

Send til: Josephine Marie Bülow: jma@afv.dk

Gellerup Film Workshop